Jeg kan ishvårt nu føle, at lykken går mig forbi
Ikke har gavnet min skaber lyst og livs poesi
Min særhed og min afgrunds dybe empati
Det der aldrig særlig mange gysser i
Mens andre forkærer i libets bæring
Hvad slumpe os andre der er dumme som tagrør
Er der ikke blot det eneste der taler det til vores fadør?
Kan vi ikke gå igennem selv en svindel
Uden at blive udsat for hva' s'gør, hva' lør?
Vi ser film for de der bolde holdebutter
Hvor de smarte og smukke de slår deres putter
De får skuld og klap
for selv en kæmpe smutter
Sukker man sti med tandsmil der aldrig slutter
Futter rundt i sigarer og blåhjemmefutter
Hvad slumpe os andre der er dumme som tagrør Er der
ikke blot det eneste der taler det til vores fadør?
Kan vi ikke gå igennem selv en svindel
Uden at blive udsat for hva' s'gør,
hva' lør?
Når vi gyser, vi hand' os, vi ser, nyder vi
Hvor hegnat på sveger, men slebende forhald
Det lækre hold belagt,
svæber huden tanke på sin store slagter
Og klarer livet uden store fakter
Hvad slumpe os andre der er dumme som tagrør Er der
ikke blot det eneste der taler det til vores fadør?
Kan vi ikke gå igennem selv en svindel
Uden at blive udsat for hva' s'gør,
hva' lør?
Mit vej til vidstom blev vel ikke noget stort
Og vejen til kartinen var vel nok for kort
Jeg ville vist,
ubevidst,
have min egen sang Uden rutiner og tungen morgengang
Dybfrostne numre,
selv ved tomgang Hvad som med de andre der er stive som tagrør?
Er der ikke blot det eneste der taler det til deres fadør?
Skal de ikke bare gennem den der svindel Så
deres bane er så lige som den var det før?
Som tandløsholdning er mange ting for afstand Man kan angre mig,
når det se på bagganden Fysisk er man ikke i helt
vedkant land Men klæden kan man altid tage på
forskud Selv når livskrediten høles lidt bagud
Men selv om vores klogskag ikke giver tændstøj
Er der stadig noget der i hovedet bunden klør?
Og skulle jeg snuble gennem den der satanssving,
da?
Faldt jeg vel ikke voldsomt bedre end jeg gjorde før?