Jeg er din børn, der omskæver, jeg er dit væsens ro
Jeg er den bankende rytme, i alt hvad du længder små
Jeg er din mors sprogpinder og din fars bekymrelse
Jeg er det tydeligste drømmes, lette toved og spændende vær'
Jeg gav dig min store alvor, en dag du var vildt forladt
Jeg dryssede fæng mod sindet, en drivende regnværtsland
Jeg slog dig engang til jorden, for at gøre det hjertehårdt
Men jeg rejste dig varligt op igen og tørrede tårnerne på
Jeg er dit barn, der omskæver, og jeg er dit væsens ro
Jeg gav dig de værtsomme øjne, for dem skal du kendes igen
Nu er du en med samme blik, skal du vide, at han er din vær'
Nu hører du regner og toner, stem til skøn og sang
Skal du længes efter mit SMS, sprogne, kajtede klap
Gør du sølv i overlandet, vokser du fra din venner
Jeg er din barn, der omskæver, vi kender dig altid igen
Jeg er din barn, der omskæver, og jeg er dit væsens ro
Jeg gav dig de værtsomme øjne, for dem skal du kendes igen
Nu er du en med samme blik, skal du vide, at han er din ven