Og her er det dog et helt fantastisk skole
Som vi nok alt for lidt har skønnet på
At vi der lever her på denne klode
Har fundet netop den at leve på
Af evighedens grænse tæt og omkrummet
Glemt det linde hvor tiden flyver hen
Og strebede varmt og dejligt gennem
rummet Hvor evigheden fortvåndt tabte den
Længe drømte den,
men drømmen endte Siden klædte den sig på til fest
En tanke strejfede den,
og lyset tændte Det var mennesket der kom som gæst
Ingen vidt hvor længe festen varer
Blindet tung når kloden snart er sted
Vi har næsten brugt alt hvad den har
sparet Uden selv at bringe noget med
Den kan ikke mere betale gildet Den kan ikke hyte mere kredit
Det er os der nu skal spille spillet Vi som altid spillede for lidt
Vi
har græbet alt af denne klode Uden tanke på en anden selv
Den var bare mindre end vi troede Og vi var heller ikke store selv