Min farfar var en kloge, vi andre vi var kun
I kredsløb om hans hovede, med den stramme lige mund
Jeg var barn i, havde aldrig set ham gå
Søndag efter søndag, der sad han der og så
Tavs i kanappen med kroget knæ
Et træt i to tider fedt, der for længe længe siden
Ja, den løber tiden for længe længe
Ja, den løber tiden
Min farmor, hun var rund, og den der rådde bord
Hun lugtede af æbler, citronvand og løbesol
Stod der i sin kitten
Tærnet blå og hvid
Søndag efter søndag, der var det kaffe tid
Men kom jeg lidt tidligt, så jeg hendes flætning
Og den var længere end jeg har ved
Det er for længe længe siden
Ja, den løber tiden
For længe længe siden
Ja, den løber tiden
De søndage blev far
Og hans søskender til børn
Og mine øer vokset
Bag det grønne sofa hjørner
Tolv par
Blanke sko
Var det eneste, jeg kunne se
Men hvis jeg lytter efter
Så kan jeg høre
Farmor lide
Da farfar han døde
Gik hun fra forstanden
Og verden faldt fra hinanden
Derfor længe længe siden
Ja, den løber tiden
Ja, den løber tiden
For længe længe siden
Ja, den løber tiden
For længe længe siden
For længe længe siden
Ja, den løber tiden
For længe længe siden
Ja, den løber tiden
For længe længe siden

Danske tekster af Nicolai Winther