For ånderligt at se jo, og selv at tænke på,
at kongen i Guds fælge i stallet bytter små,
at himlens lys og ære, det levende Guds ord,
skal huske blandt os fære,
som har mod sønd på jord.
Tils skurken har sin hvide, kan bygge derovre.
En spæle ejtør leder, om nat og ny og ro.
Det vild og dyrlige jule, har været sin egen råd.
Skal sig min vals og stole, i brænd og stal på strå.
Nej, kom, jeg vil opnå det.
Mit hjerte, sjæl og sten.
Jeg beder, syng og sokker.
Kom, Jesus, kom herind.
Det er en ære i fremmevåling.
Du har den dyre kødt.
Høres dig?
Du har den dyre kødt.
Høres dig?
Høres dig?
Du har den dyre kødt.
Høres dig?
Du har den dyre kødt.