Vent meg til å vær sjølv
Det var enklast, sa jeg halvt på spøk
Det var midtpunkt i kalas, fikk det drikk frå røkeglas
Tenkte sjølv da han kor og leine var
At eg trengde en å halde av
Men så møtte eg på deg, og då endra allting seg
Nå vil eg berre halde deg
Kanskje ver ikk halde deg
Eg har lengta eit ro
Ikkje vere ein, men to
Har vurdert eit lite brev
Så du kan lese det eg skriver ned
Alle tankane eg får deg som kjemer når du går
Ord eg ikkje vågar seg til deg
Store spørsmål, kan du elske meg?
Ord om lengten eg har hatt kvar ei einsam våke natt
Nå vil eg berre halde deg
Kanskje ver ikk halde deg
Eg har lengta eit ro
Ikkje vere ein, men to
Tenk at livet hadde deg på vend
Eg hadde nesten slutta tro
Du var som en eldgammal venn som eg møtte igjen, det var du
Om det skumlaste eg seier nå
Eg trur eg trenger deg
Slike vågar å tenke og seier
Du trenger meg
Nå vil eg berre halde deg
Kanskje ver ikk halde deg
Eg har lengta eit ro
Ikkje vere ein, men to
Nå vil eg berre halde deg
Kanskje ver ikk halde deg
Eg har lengta eit ro
Ikkje vere ein, men to