Det må have tid til stor forhundring
Mennesker kan dåne af behundring
Over en solned gang
Med et glas rosé
Og en kæmpe krammer
Men jeg ved lige om lidt
Rammer dukken som en hammer
Hvis vi tog alting forgivet
Fik vi nok problemer med livet
Man kan sige det er en del af livets gåde
At vi altid finder henmode
At få frem noget godt
Af det der står med svåm
Jeg har altid synes det må være
Hårdt for unge der med karriere
Og natlige barnegråde Skal på hverdagen
Til at hænge sammen Men jeg ved lige om lidt
Vil en måske hud her ramme
Når jeg tænker på mine forældre Altid vidst at når jeg blev ældre
Senere end nu
Var jeg klogere og fedt for fejl
Men måske er min pust pist væk over nej
Hvis vi tog alting forgivet Fik vi nok problemer med livet
Man kan sige det er en del af livets gåde At vi altid finder henmode
At få frem noget godt
Af det der står med svåm
I skolen var jeg ikke ens lider Jeg lover min pligt
Og det man nu gider Bør være ting til sin tid
Fritiden klarer jeg uden stor besvær
Men jeg vidste ikke jeg snart
Skulle få brug for det jeg kunne have lært
Jeg er ikke håbløs optimist Heller ikke realistisk pessimist
Heller det er himmelen
Lad os begge undre en gang
Skal jeg uden grob af tanker
Behundre den der solnedgang
Hvis vi tog alting forgivet
Fik vi nok problemer med livet
Man kan sige det er en del af livets gåde At vi altid finder henmode
At få frem noget godt
Af det der står med småt
Hvor småt er jo godt Ja,
så længe det nu bare er småt