Sig mig,
du månehist
Om du
kan huske sidst
Vi to fik en pass i art
Husker du,
hvor det var?
Jeg stod ved løgten dér
Fuld som du ser mig her
For tvivlet og galt
Pind af sorg og kval
Du gamle måne,
der var ingen der så det Du gamle måne,
så kun du kan forstå det
Du så mig hulke som et barn sammen at Han mig havde forlat
Måne,
er du virkelig min ven?
Måne,
glem dig ikke end
Du gamle måne,
var der ingen der så det Du gamle måne,
så kan du kun forstå det
Når jeg kom fuld hjem,
nat på nat har du let Alting,
alt har du set
Åh måne,
er du virkelig min ven?
Så måne,
glem det igen