Færingens land,
kranset af vand,
Mægtige fjelle i synskrisens rand,
Landets basalt,
solides falt,
Står som et værre modhav overalt.
Stormenes tugt,
tågenes fugt,
Drev aldrig ø-riets skønhed på flugt.
Vikingens ord, lever og bor,
Ø-riets folk er af stammen i nord,
Søvæg og mod var deres rod,
Da de et voldshavet nået forlod.
Myernes brænd,
tunede frem,
Her lå de fribående menneskers hjem.
Færingens land,
kræver sin mand,
Her skal der bjerges af fjelle og vand,
Hvor mund man får,
barsker og kor,
Offret blik krævet i tusinde år,
Folket i nord viser og tror,
Fællesskab arves og er hvor man bor.
Færingens sprog,
var under å, Nu kan det bruges i tale og bå,
Handel og ret,
havde de slet,
Ønsket om frihed forhaledes let.
Bladet blev vendt, majet var hent,
Inden et selvstyr klart blev bestemt.
Færingens sang,
fødtes engang,
Saga og nutid forenes i klang,
Festlige lag,
varer til dag,
Dansen i kæve er færingens sag.
Old gamle kvad,
synges i rad,
Natten og stemningen følges nu ad.
Øgriets flag, vejer i dag,
Ansvar og fremgang er færingens sag.
Bydes du ind,
her under vind,
Myder du friborne mod med at singe?
Venskab og bond,
rækker vi hånd,
Nordisk lande er fælles i ånd.